Spørgsmål
&
Svar

Jeg ønsker at skifte navn, men..

– Er et numerologisk navneskift for alle

Et numerologisk navneskift er ikke for alle. Vi er alle på hver vores rejse og ser tingene fra lige nøjagtig vores ståsted og eget perspektiv. Vi har alle valgt en vej i livet, en skæbne og en læring som vi hver især skal bruge livet på at mestre. Hvis det undervejs i livet hænder, at vi bliver færdige med den læring som lå i vores navne, så vil vi støde på numerologien, som kan justere vibrationerne og skæbnen fremadrettet.

Numerologi er for dig, der:

– Tiltrækkes af spirituelle emner og føler dig draget af numerologi
– Ønsker en forandring og er klar til at udfører det personlige arbejde det kræver

Nogle personer oplever at være både draget og have modstand på numerologien samtidig.
Det er helt normalt og et udtryk for at to kræfter i dig kæmper om din opmærksomhed.
Du oplever en indre konflikt, hvor du på den ene side ønsker en forandring, men på den anden side er skræmt fra vid og sans ved tanken om hvad det fører med sig. Giv dig selv den tid det tager, for at du føler dig helt klar.

– Er hele mit liv perfekt dagen efter mit navneskifte eller hvor hurtigt mærker jeg en forandring?

Det er individuelt hvor hurtigt forandringen, efter et numerologisk navneskifte, mærkes. Efter dit formelle navneskifte, sættes en udrensningsproces i gang. Det handler dybest set om, at de gamle vibrationer må vige pladsen for de nye høje vibrationer.

Det kan opleves som en turbulent periode, fordi du i din udrensningsperiode tiltrækker både de nye og gamle energier. Gamle vaner, overbevisninger, handlemønstre skal slippes og nye skal tillæres. Det sker ikke over en nat. Mit råd er, at du væbner dig med tålmodighed og selvomsorg. Du er ved at gennemgå et af livets største og dybeste forvandlinger. Det tager tid, og stopper endeligt ved dit karmiske slip.

Med tiden vil du i højere grad tiltrække dine nye vibrationer, som vil afspejle sig i din livsoplevelse. Det kan ikke være anderledes, det er loven om tiltrækning. Alt hvad du tiltrækker, er et match til dine vibrationer. Jo længere tid du har heddet dine navne, jo dybere integreret er de i dit system og jo mere manifestere de sig i dit liv.

– Virker det, selv om jeg ikke tror 100 % på det?

JA! Det virker om du tror på det eller ej. Alt i verden er energi, alt er vibration, lige meget hvad vi tror på, det er blot sådan verden er skabt. I numerologien går vi ind og arbejder aktivt med disse vibrationer for at opnå og skabe det vi ønsker.
Vi har alle en vibration i verden, som består af vores fødselsdato og vores navne, uanset om du har været hos en numerolog eller ej. Din samlede vibration tiltrækker alt som er et match hertil, uanset om du tror på det eller ej – det er loven om tiltrækning. Den universelle lov om tiltrækning siger, at lige tiltrækker lige. Hvis du ikke tiltrækker de ting i dit liv som du ønsker, så kan jeg med min numerologiske viden gå ind og justere din vibration.

Når dine navnevibrationer er høje, samt i harmoni med din sjæls sande ønsker, vil du med lethed og nydelse kunne transformere længsler til glæde, hvad enten du tror på det eller ej, så vil det ske.

– Kan jeg selv vælge mit navn og hvordan?

Skal jeg skifte ALLE mine navne, eller kun nogle af dem?
Når du booker en navneskiftesession – Nice Numbers – hos Mannah for Sjælen, modtager du sammen med din rapport, udførlige lister til godkendt navneforslag, som matcher præcis de energier, som er givtige for dig. Det betyder, at du 100 % selv vælger dine nye navne, dog med den begrænsning, at du skal holde dig indenfor en given navneenergi. Jeg fortæller dig meget mere herom til selve sessionen. Nogle navneenergier har mange navne at vælge imellem, andre har færre. Det varierer. Lige meget hvad, er det muligt at finde et normalt og pænt navn.
I nogle tilfælde er det muligt at beholde et navn, eller imødekomme ønsker. Det afgøres til navneskiftesessionen, hvor jeg fortæller dig, hvad der kan lade sig gøre. Det er vigtigt, at du informerer mig om din eventuelle ønsker til bevarelse af navne eller andet. Jeg sender dig en bekræftelsesmail, hvori der er beskrevet mere herom.

– Hvordan skal jeg håndtere det?

Findes der et forum hvor jeg kan sparre med andre, som også har skiftet navn eller overvejer det?
Numerologi er ikke for alle, derfor vil du helt sikkert opleve mange forskellige reaktioner fra dine omgivelser. Nogen vil imødegå din udmelding med positivitet og nysgerrighed, andre vil møde dig med skepsis og ligefrem forsøge at tale dig fra det eller latterliggøre dig. Oplevelserne kan være mange og af forskellige karakter. Det vigtigste i den henseende er, at du er 100 % afklaret med hvad du gerne vil. Lad ikke andre stå i vejen for din drøm om lykke, kærlighed, succes, penge og des lige. Kun du ved hvad der er rigtigt for dig. Stol på dig selv og din mavefornemmelse. Personligt fortalte jeg ingen om mit navneskifte, før jeg i mine tanker var fuldstændig afklaret med, at jeg ville gøre det og havde booket en tid. Det betød, at jeg gik mine omgivelser i møde med selvtillid og selvsikkerhed. I denne tilstand kunne ingen påvirke min beslutning i negativ retning. Vid også, at det er okay at lukke en samtale, hvis du føler dig overfuset eller udsat for manglende respekt. Du er helt unik og perfekt som du er, lad ikke andre fortælle dig noget andet. Når du modtager en session hos Mannah for Sjælen, tilbydes du efterfølgende optagelse i en lukket facebookgruppe, med andre personer som har interesse for numerologi. Gruppen er tiltænk sparring, støtte og udveksling af erfaringer. Et trygt sted at dele det som du kan have svært ved at drøfte i dine øvrige relationer. Jeg tilbyder desuden GRATIS vejledning i gruppen og fjernhealing til alle medlemmer hver søndag fra kl. 21.00 – 21.30.

– Der findes mange numerologer, hvordan vælger jeg den rigtige?

Hav tillid til at du vil tiltrække den numerolog, der kan give dig den oplevelse du har brug for og den opgradering du er klar til. Når du søger på internettet eller bliver anbefalet en numerolog, opfordre jeg til at besøge vedkommendes hjemmeside og overvej følgende spørgsmål:

– Virker denne numerolog tiltrækkende på mig?
– Afspejler denne numerolog`s hjemmeside værdier, som jeg ønsker og værdsætter?

– Hvad inderholde de enkelt sessioner? – der er stor forskel på hvad du får/køber hos den enkelte numerolog

– Hvilke tilbud har numerologen omkring sparring efter sessionen?

– Har denne numerolog en offentlig anerkendt numerologisk uddannelse?
– Får jeg sommerfugle i maven ved tanken om at konsultere denne numerolog?
– Kan jeg nærmest ikke vente med at booke en tid?

Jeg tilbyde alle potentielle kunder en GRATIS CallMe session, hvor vi kan drøfte netop det du har brug for. Sessionen bookes separat.

Det er min erfaring, at økonomi og afstand spiller en stor rolle i valg af numerolog. Det er forståeligt, dog vil jeg på det kraftigste anbefale at du følger din intuition, og vælger den numerolog som virker mest tiltrækkende på dig. Din mavefornemmelse tager ALDRIG fejl!
Afstand og økonomi er begge overkommelige anliggender og ofte handler det om andre ting, hvis en af disse spænder ben for dit navneskift. Personligt gik jeg om den varme grød i 2 år før jeg blev klar til at konsultere en numerolog. Jeg fortalte mig selv, om og om igen, at det var dyrt og at jeg ikke havde råd. Til gengæld havde jeg råd til at bruge MANGE penge på fis og ballade hver ENESTE weekend. I virkeligheden var jeg ikke klar til at gennemgå min store forandring. Den dag jeg følte mig klar stod pengene på kontoen. Med andre ord, det er ALDRIG afstand og økonomi, som hindrer dig i at udleve dit højeste potentiale. Hvis du drømmer om et navneskifte, men ikke kommer videre i processen, prøv da at overvej hvad der holder dig tilbage?

Hvordan ændrer jeg mit navn i praksis?

Navneændring foregår lettest digitalt via www.borger.dk med nem ID/digital signatur. Søg efter navneændring. I mange tilfælde koster det 500 kr. (2019) i administrationsgebyr at ændre navn. Du kan i øjeblikket kun betale med Dankort. Følg anvisningen på deres hjemmeside. Det er en forholdsvis simpel proces. Når navneændringen er en formalitet, husk da at informere alle hvortil det kunne have relevans. Det er bestemt ikke alle der automatisk modtager oplysninger om at du har ændret navn. Det er den kedelige og lidt besværlige del af navneskiftet, men husk på at det er en engangsforestilling og måler sig på ingen måde med resultatet du vil opnå.

Fandt du ikke hvad du søgte?

Du er hjertelig velkommen til at sende mig dit spørgsmål via denne kontakt formular. Jeg bestræber mig på at besvare din forespørgsel indenfor 48 timer, gerne før – med mindre et autosvar fortæller dig noget andet