Udrensning

Lyset,  kærligheden og glæden findes på den anden side af processen

Alle numerologiske navneskift udfolder sig efter den samme model.

Der er 6 forskellige faser, som opdeler processen
Disse faser kan både opleves samtidigt og som adskilte
Processen kræver hårdt arbejde
Forvandlingen sker ikke af sig selv

Husk at processen begrænser sig til en periode og at
enhver udrensning er individuel og opleves forskelligt,
afhængig af hvilke navneenergier du har haft tidligere

Lyset, kærligheden og glæden findes på den anden side af processen.
Du er særligt udvalgt af universet til at gennemgå denne proces,
gør det med stor kærlighed, forståelse og anerkendelse til dig selv
   – Mannah Margueritte

Faser i den numerologiske navneproces

1. FASE BEGYNDELSE

Fase 1 er for nogle personer det første skridt i retning af en spirituel opvågning.

Begyndelsen er ofte ledsaget af en erkendelse af, at det liv du lever lige nu ikke er tilfredsstillende, at der må en forandring til. Det kan være en smertefuld erkendelse. Nogle personer kan blive længe i den 1. fase, fordi det kræver styrke og mod, at skabe bevidst forandring. Afsked, med personer, omgivelser eller den man var, er en naturlig, men angstprovokerende del af et navneskifte.

Generelt er det en periode hvor du kan opleve at din personlige styrke ved egne overbevisninger udfordres af omgivelserne. Spirituelt set er det en slags test for at se om du virkelig ønsker og er klar en forandring i dit livs skæbne.

Begyndelsen er karakteriseret ved:
Usikkerhed < > Håb
Tvivl < > Beslutsomhed
Frygt < > Styrke

2. FASE – INDSIGT

Indsigtsfasen kommer som oftest i forbindelse med selve sessionen.

Tolkningen af dine gamle energier og oplevelsen af hvordan dine navne har påvirket dit liv er overvældende. Din egen- og verdensforståelse er under transformation i denne fase.
Energetisk sker der en markant åbning i indsigtsfasen. Forudsætningen for at du kan modtage ny viden, er at du er villige til at åbne dig for nye forståelser.

Åbningen kan ske både bevidst og ubevidst.

Indsigten er karakteriseret ved:
– Beruselse af indsigt
– Sommerfugle i maven over fremtiden
– En følelse af chok
– Vrede og frustration over dit lod i livet
– Nysgerrighed på temaer af spirituel karakter
– Powerlessness, følelsen af at være et offer for universets kræfter
– Empowerment, erkendelse af at du kan tage din skæbne i egen hånd

3. FASE – UDRENSNING

Udrensningen starter når navneskiftet er en formel realitet

Den 3. og 4. fase er begge karakteriseret ved en afviklingsproces og indviklingsproces

Afviklingsfasen varer til om med 4. fase. I denne proces vikles du ud af de gamle navneenergier og slipper forældede overbevisninger, tankemønstre, handlemønstre og begrænsninger, som ikke længere tjener dig. Denne fase er en frigørelsesproces, der tager tid, derfor er tålmodighed en god og selvkærlig strategi, du opfordres til at benytte.

Indviklingsfasen varer til og med 6 fase. I denne proces integrerer du de nye navneenergier og etablerer nye vaner, samt tanke- og handlemønstre, som stemmer overens med din sjæls sande ønsker og behov.

Processen med at integrere de nye energier, er langsommelig, både fordi der skal være energimæssigt plads til det nye og fordi det menneskelige ego og den menneskelige krop tager lang tid om at skabe forandring.

I den 3. fase udrenses der indenfor flere områder:
– fysiske skavanker
– tankemønstre
– følelsesmæssige blokeringer
– mønstre i relationer
– eventuelle blokeringer i spirituelle lag

Udrensningsperioden er generelt karakteriseret ved disse kontraster:
– Indre uro > < Indre ro
– Tristhed > < Glæde
– Selvforagt > < Selvkærlighed
– Indre splittelse > < Indre styrke
– Modløshed > < Håb
– Offerrolle > < Ansvar
– Tvivl > < Beslutsom
– Frygt > < Tillid
– Personlig krise > < Personlig udvikling
– Manglende jordforbindelse > < Realitetssans
– Spirituelt lukket ned > < Spirituel vækst

4 FASE – TILPASNING

I tilpasningsfasen begynder der at ske forandringer på flere livsområder, indre som ydre

Generel udrensning og transformering af gamle energier fortsætter i den 4. fase, men tilpasningen af livet til de nye energier begynder at fylde mere. Udrensningen er i den 4. fase en bagvedliggende proces, der kulminerer og forløses endeligt i den 5. fase hvor de gamle energier slippes helt. Den 4. fase er også præget af modsatrettede tendenser, fordi du i denne fase stadig bærer på noget energi fra dine gamle navne.

Tilpasningen er karakteriseret ved flere midlertidige oplevelser
– Øget følsomhed, sensitivitet, samt store humørmæssige udsving
– Mangel på lidenskab, enten i en kortere eller længere periode
– Manglende jordforbindelse, det kan føles som om du indimellem har et ben i en anden verden – der er åbnet op for en ny bevidsthed, som lige skal  lande
– Pludseligt skift i karriere eller job, det er tegn på at den personlige forandring rykker, når verden omkring dig også forandrer sig
– Tilbagetrækning fra familiære og/eller venskabelige relationer

5. FASE – GIVE SLIP

Det karmiske slip er kulminationen på det numerologiske navneskift

I denne fase afsluttes afviklingsprocessen, hvilket betyder at du giver endeligt slip på dine gamle navnevibrationer og hvad det førte med sig af overbevisninger, tanke- og handlemønstre, samt begrænsninger, som ikke var givtige for dig.

Den måned eller periode hvor du slipper karmisk kan du opleve, at de gamle vibrationer støjer i dit liv. Gamle hændelser, konflikter, dilemmaer og des lige kan udspille sig igen, med det formål, at vise dig hvor meget du har udviklet dig efter dit navneskifte, fordi du formår at tackle situationen markant anderledes.

Generelt handler det karmiske slip om bevidstgørelse af den læring som navneskiftet har ført med sig.

De sidste rester fra dine gamle navne renses ud i det karmiske slip, du er derfor mere præget af de gamle energier end af de nye, hvorfor du ikke bør træffe vigtige beslutninger eller opstarte nye projekter. Rent energetisk er du lidt – ved siden af dig selv-, og alt du behøver at gøre, er at fortsætte som hidtil. Fasen er præget af uro, derfor opfordres du til at være selvkærlig, omsorgsfuld og tålmodig.

Det karmiske slip er generelt en kontrastfyldt periode. Ethvert karmisk slip er både en skøn periode med mange vidunderlige ting, men er også altid en periode hvor noget i livet bare ikke er som ønsket. Det er kontrasten mellem det vi ønsker og det vi ikke ønsker, som skaber mulighed for personlig vækst.

Et karmisk slip varer typisk 1 måned og viser sig som oftest 3-4 år efter et navneskifte, men varierer meget fra person til person.

Når du modtager din – Nice Numbers – session får du afvide hvornår netop du skal gennemgå dit karmiske slip, så du er forberedt.

Det karmiske slip i navneændringen er karakteriseret ved:
– Kontraster, en periode med op- og nedture.
– Glæde
– Bevidsthed på processen
– En større følsomhed og risiko for at være nærtagende
– En åbenhed i den personlige energi, hvorfor du er mere modtagelig over for
andres vibrationer og vibrationerne på verdensplan
– En indre uro
– Et indre skift i bevidsthed
– Kropslige ubalancer bliver tydelige
– Skiftevis følelse af tillid og frygt

6. FASE – SYNTESE

Den 6. fase fortsætter i teorien resten af livet

Syntesen er den fase der begynder, når du har sluppet de gamle energier ved det karmiske slip. Syntesen er udtryk for et karmisk udviklingspunkt i livet, hvor der vibrationsmæssigt er harmoni mellem sjælens energi og den jordiske energi. Du vil opleve et markant skift i din livsoplevelse. Des længere tid du har heddet dine navne, des mere integreret bliver de.

Syntesen er karakteriseret ved:
– Ny begyndelse
– Et skift i livet
– Positive forandringer
– Et indre skift i bevidsthed
– Et skift i de ydre omstændigheder
– Større tillid generelt

Stort TILLYKKE, du har gennemgået et af livets største forandringer

Jeg vil ønske dig held og lykke på din sjæls sande vej